Dagplejen

Karin Hansen

Dagpleje Profil

 

Om mig

Mit navn er Karin og jeg har været dagplejer siden februar 1987. Jeg bor alene, har to voksne børn, en svigerdatter og fire børnebørn, som jeg bruger meget af min fritid sammen med.

Jeg bor i et roligt kvarter med børnevenlig have samt en legeplads kun få minutters gang væk. Denne benyttes ofte for, at lave en afvekslende hverdag for børnene.

 

Som dagplejer lægger jeg vægt på/mine værdier

Som dagplejer lægger jeg vægt på en struktureret hverdag med frisk luft, nærvær og leg. Jeg vægter desuden børns forskelligheder og et godt samarbejde med forældrene. Jeg har fokus på en sund og varieret kost.

 

En typisk dag i min dagpleje

Om morgenen hygger vi med morgenmad og vi læser/kigger som regel i forskellige bøger. Klokken 9 er vi samlet og spiser formiddagsmad, som består af boller og frugt. Nogen gange har de store børn været med til, at bage bollerne. Derefter er det tid til, at vi skal lege. Vi er næsten ude hver dag, enten i haven, på legepladsen, en tur i skoven eller på besøg hos rideskolen, hvor vi kan give en pony hø. Når vi kommer tilbage hjælpes vi ad med at få ryddet op og gjort klar til, at spise rugbrød. Derefter skal de sove.

Når børnene vågner sidder vi i sofaen eller på madrassen, hvor vi hygger og vågner stille og roligt. Vi snakker om hvad vi har lavet i dagens løb, kigger i bøger eller laver puslespil. Når børnene er vågnet op får vi lidt at spise igen. Sidst på dagen synger vi ofte, danser, tegner eller leger med modellervoks eller hvad børnene har lyst til.

 

Højtider

Vi fejrer ofte højtiderne i fællesskab i legestuen, nogle gange deltager forældrene. Vi tager hensyn til, hvis der er børn med andre traditioner.

 

Uddannelse/kurser

Jeg har deltaget i alle kurser der har været tilbudt, herunder førstehjælp og grundkursus.

 

Legestue

Vi er i legestue en gang i ugen i Hytten ved børnehaven Uglebo. Jeg synes det er et rigtig godt sted for børnene. Her lærer de blandt andet mine kollegaer at kende, hvilket er godt når/hvis de skal i gæstepleje. Derudover har vi et godt samarbejde med børnehaven, hvor de fleste børn skal gå. Dermed kender de stedet rigtig godt inden de starter.