Børnehuset

Pædagogiske læreplaner

Børnehuset Haarby arbejder med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner.

Det er lovmæssigt besluttet at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for både vuggestue og børnehave. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børnene.

 

Følgende temaer skal indeholdes i vores læreplaner:

 

1. Barnets alsidige personlige udvikling

2. Sociale kompetencer.

3. Sprog

4. Krop og bevægelse

5. Naturen og naturfænomener

6. Kulturelle udtryksformer og værdier

 

Endvidere skal der beskrives mål og indsatsmetode i forhold til inklusion.

 

Hvad er læring?

 

Set fra barneperspektivet handler læring først og fremmest for barnet om leg i alle forskellige afskygninger. Barnet lærer primært ved at gøre sig egne erfaringer i det liv, som de er en del af. Barnet oplever gennem deres sanser. Både gennem de planlagte og de spontane oplevelser danner barnet sine egne erfaringer, tanker og refleksioner.

 

Gennem legen opnås en læring og erfaring af de sociale-spilleregler for samvær, og børnene får kendskab til, og forståelse af sig selv som individ og af de andre børn og voksne gennem forhandling og kommunikation. Derudover knyttes vigtige fællesskaber i blandt børnene.

 

Legen giver børnene mulighed for at udforske sig selv, deres kammerater og omverdenen. Ligesom den giver mulighed for at afprøve grænser og se nye muligheder.

I legen er alt tilladt, man kan lave om på virkeligheden og få den til at være, lige som man vil.

 

Leg betegner blandt andet den vigtige sociale rolleleg, fantasi-legens mysterium og eventyr, konstruktionsleg, leg med sproget og den kropsmæssige udfordrende leg.

 

Læring sker i aktiviteter, i bevægelser, i sociale sammenhænge og er aldrig noget entydigt. Barnets læreprocesser finder sted, hvad enten man kalder dem for udvikling, opdragelse eller dannelse. Samlet dækker de nemlig over erkendelses- og erfaringsprocesser, der fører til udvikling hos barnet.

 

Det pædagogiske ansvar er derfor at skaberammer for lege og læringsrum, som understøtter barnets muligheder for at udvikle alle kompetencer. Det gælder både via indretningen af de fysiske rammer inde, som ude og via de pædagogiske processer, der sættes i gang. Det er betydningsfuldt at de voksne tager ansvar for at skabe nogle rammer, som giver mulighed for alsidige oplevelser. At barnet får rum for til at undersøge, udforske og gentage lege og oplevelser, som har skabt interesse eller udfordret barnet.

 

Børnemiljø skal inddrages og knyttes sammen med de pædagogiske læreplaner, og derved skal det fremgå af læreplanerne, hvordan arbejdet med det gode børnemiljø sker. Dette skal ske som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Alle dagtilbud skal vurderer det fysiske, psykiske og det æstetiske miljø i et børneperspektiv. Uanset aldersgruppe skal børnemiljøet have en aktiv rolle og børnene skal opleve at de inddrages omkring arbejdet med børnemiljøet i institutionen.

 

 
1.Barnets alsidige personlige udvikling

 

Alsidig personlig udvikling handler i høj grad om, at det enkelte barn opbygger og udvikler deres selvfølelse og tør udvikle sig selv. Det er i samspil med omgivelserne, at barnet udvikler sin personlighed. Barnet skal opleve sig selv som et unikt menneske fyldt med muligheder, succesoplevelser og med betydning for andre.

 

Hvad vil vi gerne understøtte?

 
•At barnet oplever og gør sig erfaringer i en tryg, omsorgsfuld og anerkendende kultur, der understøtter, at det enkelte barn har mulighed for at udvikle en stærk og alsidig personlighed.
•At barnet har rum, inspiration og opbakning til at gøre sig mange forskellige erfaringer i forhold til sig selv og egne handlemuligheder.
•At alle børn føler sig værdifulde og inkluderet i fællesskabet.

 

Hvorfor?

 
•En god selvværdsfølelse og selvtillid er grundlæggende fundamenter for trivsel. Det omfatter, at barnet føler sig set af sine omgivelser, føler sig anerkendt og støttet i at udforske deres egne grænser og opnå større selvforståelse.
•Det enkelte barn har forskellige potentialer og interesser på forskellige tidspunkter. Derfor er det vigtigt, at vores læringsrum kan rumme alsidigheden, så barnets muligheder for initiativ og udvikling understøttes.

 

                                        

Hvordan?

 
•Vi skal søge at udvise en klar, anerkendende pædagogik. Det betyder, at vi skal være nærværende, lyttende, udvise respekt og søge forståelse for det enkelte barns behov i et tæt samarbejde med forældrene. Endvidere at vi skal være tydelige og omsorgsfulde i vores tilgang til børnene.

 
•Vi ønsker, at dagligdagen skal være præget af en genkendelig fælles rytme, hvor der samtidig skabes mulighed for individuelle hensyn i forhold til behov.

 
•Vi skal søge at se barnet og glæde os sammen med det, når det mestrer en ny ting – f.eks. selv at kunne tage tøj på, at køre på 2-hjulet cykel, at kunne gynge selv, at kunne være i centrum i rundkredsen m.v.

                                                                                                    
•Vi skal søge at understøtte barnets egne initiativer og vise nye muligheder via projekter og daglige inspirerende aktivitetstilbud.

 
•Vi skal søge at understøtte legen i den fysiske indretning ude som inde.

 
•Vi har til hensigt at arbejde med barnets bog i børnehaven, som et centralt omdrejningspunkt for at fastholde nogle af barnets oplevelser og spor via fotos, tegninger m.v.

 

 
2.Barnets sociale kompetencer

 

Sociale kompetencer udvikles gennem hele livet, men i barndommen dannes de basale sociale mønstre. Barnet udvikler sine sociale kompetencer i tilknytningen til andre mennesker, i samarbejdet og samspillet med andre. Herigennem udvikler barnet sin evne til empati og forståelse af andre.

 

 

Hvad vil vi gerne understøtte?


•At barnet oplever sig som et værdifuldt og respekteret medlem af fællesskabet.
•At barnet oplever mulighed for at være en aktiv bidragsyder i demokratiske beslutningsprocesser, samt inddrages og opmuntres til samarbejde.
•At barnet oplever tryghed og tillid i deres relationer til både børn og voksne.

 

Hvorfor?


•I det sociale fællesskab, hvor der er gode tilknytningsrelationer, udvikles barnets identitet og personlighed.
•Værdier som omsorg, respekt og ansvar over for hinanden er vigtige. Barnets skal føle sig både værdsat som unikt individ og samtidig udvikle indfølingsevne overfor andre.

 

Hvordan?


•Vi skal støtte børnene i at lære, hvordan man kommer med i en leg og er en del af en gruppe.
•Barnet skal have mulighed for at udvikle samarbejdsevnen og erfare balancen imellem at give og at modtage. Når børnene laver aftaler i en leg eller oplever en fælles opgaveløsning.
•Børnene skal have tid til leg på deres egne præmisser, uden at blive afbrudt af andre børn eller voksne.
•Vi skal understøtte børnenes indbyrdes relationer og støtte op om dem for eksempel når vi laver spisegrupper, aktivitetsgrupper og andre inddelinger i vores hverdag.
•Vi skal støtte børnene i deres leg og konfliktløsning på en anerkendende måde.
•Vi arbejder med at lære børnene at sige til og fra. At forstå og anerkende egne og andres grænser.
•Vi skal veksle imellem kan og skal aktiviteter, så børnene også oplever fornemmelsen af at kunne til og fravælge hvilke aktiviteter de har lyst til.
•Ved de daglige samlinger får børnene mulighed for at øve sig i at lytte, vente på tur, fortælle for gruppen, få opmærksomhed etc.
•I spisesituationen har børnene mulighed for at hjælpe hinanden, række mælken videre, snakke omkring bordet om et fælles emne etc.
•Vi skaber en kultur, som er rar at være en del af, hvor vi møder hinanden med anerkendelse og respekt.

 

3. Sprog.

 

Den sproglige udvikling er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Sproget bruges i alle hverdagens aktiviteter. De sproglige færdigheder som kommunikation, sprogforståelse, formidling, samt aktivt og kreativt sprogbrug skal understøttes.

 

Hvad vil vi gerne understøtte?


•At barnets sproglige kompetencer stimuleres og derved understøttes den sproglige udvikling.
•At der dagligt er alsidige muligheder for at udvikle sprog og sprogbegreber.
•At barnet tilbydes en bred vifte af forskellige sproglige udtryksformer – dialogisk læsning, sang, musik, teater, samtaler og aktiv lytning.
•At barnet inspireres til kreativ leg med sproget.
•At barnet udvikler færdigheder som kommunikation, sprogforståelse, formidling, skriftsprog, et aktivt og kreativt sprogbrug.

 

Hvorfor?

Sproget er et redskab til kommunikation. Kommunikation er verbalt (talt) sprog, kropssprog og skriftsprog. Kommunikation giver mulighed for
•at kunne etablere gode sociale relationer
•at kunne give udtryk for egne og andres behov
•at få udvidet intellektuel forståelse/indsigt i den verden vi lever i.
•at få et styrket selvværd – det giver status at kunne bidrage sprogligt i fællesskabet
•Sproget er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre.

 

Hvordan?

 
•I den daglige kommunikation søger vi at sætte ord på følelser. Vi øver på denne måde at genkende kropssprogets signaler og endvidere at være rollemodeller.

 
•Vi kommunikerer med det enkelte barn på barnets niveau - med øje for nærmeste udviklingszone. – Forsøger dagligt at gribe barnets eget kommunikative udspil, fx ved at spørge videre ind til det barnet fortæller.

 
•Vi giver plads og tid til børnenes egne lege, da den fælles opmærksomhed børnene har omkring legen er udviklende for kommunikationen. I afskærmede legemiljøer har børnene i den frie leg mulighed for – gennem den sociale kontekst – at opleve og lære sproget. Her forhandles, instrueres, ekskluderes/inkluderes, bygges op ved anvendelse af såvel verbal som nonverbal kommunikation.

 
•Vi tilrettelægger forskellige aktiviteter, som stimulerer sprogudviklingen; bl.a. via samling, puslespil og andre spil, musik/rytmik, rim og remser, historielæsning/fortælling, dialogisk læsning, at spise i små grupper, at planlægge aktiviteter, der inspirerer og motiverer til det enkelte barns sproglige udvikling, genfortælling af oplevelser – søger at skabe rum til fordybelse.

 

 

4. Krop og bevægelse

 

Kroppen er et vigtigt redskab i hele barnets udvikling. De fleste børn elsker at være i bevægelse og udforske kroppen muligheder. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som er grundstenen for barnets erfaringsdannelse, viden, kommunikation, samt følelsesmæssige og sociale processer. (kilde: dcum.dk)

 

Hvad vil vi gerne understøtte?

 
•At barnet oplever glæde og lyst til at udvikle sig både fin- og grov-motorisk.
•At barnet udforsker omverdenen med alle sanser.
•At barnet udvikler viden, forståelse og glæde for egen krop, dens formåen og grænser, samt respekt for andres kropslighed.
•At barnet opnår bevidsthed omkring fysisk sundhed, herunder hygiejne, ernæring og bevægelse.

 

Hvorfor?

 

- Kropsligt velvære er en vigtig del af - og en forudsætning for - optimal udvikling.

- Ved at sikre kroppens alsidige udfoldelsesmuligheder får barnet et bredt grundlag for at opnå fysisk og psykisk sundhed.

- Børn, der er fysisk aktive bliver fortrolige med deres kroppe og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig.

                  

Hvordan?

 

- Vi arbejder bevidst med at børnene bliver selvhjulpne, bl.a. i forhold til påklædning i garderoben.

 - Vi har til hensigt at skabe udfordrende og inspirerende bevægelsesmiljøer ude som inde.

-  Vi leger med. – Fx skubber gyngen, leger fangeleg, giver en hånd til balancegang m.v.

 -  Vi tager på små eller længere ture fx i kuperet terræn.

-  Vi har jævnligt musik og sanglege på programmet.

 - Barnet kan frit benytte forskellige materialer, der styrker finmotorikken. Fx tegneredskaber, sakse, perler, modellervoks eller konstruktionslegetøj.

 - Vi søger at snakke med barnet om de kropslige erfaringer, det her og nu er optaget af. Fx i forhold til vejret, - hvad de forskellige dele i kroppen hedder og bruges til. Hvad der gør ondt, hvad der opleves rart og retten til at bestemme over egen krop.

- Vi har hygiejneregler, vi jævnligt gentager med børnene. Fx hvornår man skal vaske hænder, eller hvor man ikke må tisse.

 - Vi arbejder efter egen kostpolitik, der fokuserer på sunde madvaner.

- Vi tilbyder barnet mad cirka hver tredje time.

 -  Vi laver mindst 1 gang om måneden mad sammen med børnene, hvor vi i processen både smager, dufter, føler og øver mere og mere at mestre fx en kniv eller ælte en bolle, hælde op, veje af.

 

 

 

5. Naturen og naturfænomener

 

Naturoplevelser skaber et godt grundlag for barnets forståelse af sin omverden og interesse for natur og miljø. Dette tema indeholder stor mulighed for læring, udvikling og leg.

 

Hvad vil vi gerne understøtte?

 
•At barnet får mangesidige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø.
•At barnet udvikler forståelse og respekt for dyr og planter og økologiske sammenhænge.
•At barnet oplever naturen som en kilde til rum for leg, glæde, eksperimentering/udforskning og alsidige sansemæssige erfaringer.

 

Hvorfor?

 
•Barnets nysgerrighed og lyst til at eksperimentere med natur i dens mangfoldighed er en åbenlys iboende interesse, sandsynligvis fordi naturen er grundlaget for alt liv.
•I naturen har barnet muligheder for en bredspektret læring, såvel fysisk, intellektuelt som følelsesmæssigt.
•Naturoplevelser i barndommen bidrager til såvel den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling.
•Barnet skal have respekt, glæde og forståelse for naturen.

 

Hvordan?

 
•Uderummet står så godt som altid til barnets frie disposition. - Her er bl.a. græs, sand, jord, sten, vand, træer, ukrudt, buske, planter og blomster. Endvidere et rigt dyreliv med edderkopper, biller og insekter, frøer m.v. – Og masser af rum til ro og fordybelse, eksperimentere, sansning og kropslige udfordringer.

 
•Vi søger hele tiden at fordybe os sammen med barnet og kobler os på med paratviden, eksperimenter, bøger eller på anden vis forfølger barnets interesse. Vi lærer barnet hvordan man færdes i naturen.

 
•Vi tilbyder eksperimenteringsmaterialer såsom luppe, terrarier, regnormebo m.v.

 
•Vi følger årstidernes skiften ved at være ude uanset vejret og at udnytte vejret. Sneen til slædeture, snemænd eller iglobyggeri, regnvejret til at kunne hoppe i vandpynter, grave kanaler, lave mudder /sandkager eller sommervarmen til bare tæer og badning. Og vi snakker dagligt med børnene om vejret f.eks. i forhold til påklædning.

 
•Vi sår, planter og høster – en sammenhængende proces over lang tid og laver bålmad.

 
•Vi søger at anvende egen høst og naturens vilde spiselige produkter til madlavning. Eller vi henter kastanjer, plukker vilde blomster og andre materialer til kreative processer.

 
•Vi har til hensigt at lave mad til vinterfuglene og lægge mærke til deres færden.

 

 

6. Kulturelle udtryksformer og værdier

 

Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer – kunstnerisk, kulturelt, menneskeligt – at vi bliver bevidste omkring vores kulturelle rødder.

 

Hvad vil vi gerne understøtte?

 
•At barnet via alsidige tilbud får et bredt kendskab til og erfaring med forskellige kreative materialer og teknikker.
•At barnet gør sig erfaringer med fortælling, teater og musikalske udtryksformer og forskellige spil.
•At barnet får kendskab til og medvirker i traditioner og kulturarv.
•At barnet får mulighed for at udtrykke deres egen kultur i deres hverdag.

 

Hvorfor?

 
•Den personlige og sociale identitet skabes igennem fælles normer og værdier. Vi vil gerne medvirke til at barnet får børnekulturelle værdier med sig i rygsækken, både med afsæt i gammel kulturarv via for eksempel sanglege, eventyr, og i de nyere for eksempel via medier.
•Barnet skal gøre sig erfaringer med mange forskellige udtryksformer, da der her ligger grundlæggende værdier i forhold til at erfare, hvad der giver den enkelte livskvalitet og glæde.
•Barnet skal have mulighed for at blive bevidst omkring egne kulturelle rødder.

 

                                        

Hvordan?

 
•Børnene har daglig adgang til at eksperimentere med forskellige materialer, til at læse billedbøger, spille computerspil, klæde sig ud/spille teater, lege rolleleg.

 
•Vi søger respektfuldt at understøtte barnets egne idéer og lyster ved at hjælpe med processer, teknikker og ved at fremvise resultaterne æstetisk. Barnets eget udtryk søges anerkendt som værdifuldt bidrag til fællesskabet.

 
•Vi læser eller fortæller historie og eventyr.

 
•Vi søger at gentage gammelkendte børnesange, sanglege/danse og at lære nye.

 
•Børnehaven har egne faste traditioner, som tager udgangspunkt i fælles kulturarv. For eksempel barnets fødselsdag, jul, fastelavn, påske og høst.

 
•Vi søger løbende at tilbyde forskellige musiske/kreative tilbud til børnene ofte koblet til et tema eller tradition.

 
•Vi tager afsæt i dansk kultur, men har også til hensigt ind i mellem at dykke i andre kultures værdier og normer – naturligvis på børnenes præmisser. For eksempel i forbindelse med indskrevne børns 2-kulturelhed eller ved temaer der på anden vis kan være spændende at forholde sig til i forhold til børnegruppens interesse.

•Vi går i den lokale biografen og ser udvalgte børnefilm.