Børnehaven Uglebo

Overgang fra Uglebo til skole

Vi laver et tæt, velfungernede og struktureret overgangsarbejde med Glamsbjerg skolen Vi laver naturligvis også gerne overlevering til alle de omkring liggende skoler..

By, plakat. I Uglebo bliver du hjulpet på vej til skole.

Vi har et tæt, struktureret samarbejde med Glamsbjergskole om dig barns overgang hertil. 

Samarbejdet evalueres og tilrettes år for år, efter den aktuelle børnegruppe og børnenes behov og de muligheder som pludselig opstår. Vi har til huse lige ved siden af hinanden, så spontane muligheder opstår. 

I løbet af september måned inviteres i til et forældremøde, hvor vi nøjere gennemgår, hvad vi konkret arjbeder med på ældstegruppen, Springbrættet, for at Jeres barn og barnets kammerater bliver skoleparate. 

Sidst på året kommer tiden til indmeldelse i skole. 

Forinden er i tilbudt en samtale i Uglebo, hvor vi taler nærmere om netop Jeres barns skolelparathed, og hvilke færdigheder eller kompetencer vi evt. skal samarbejde om at fremme hos barnet, inden det starter i skole. Den samtale indkalder vi til, og sikrer vi får talt om det som er væsentligt for netop Jeres barn. 

I april-juni har vi forskellige arrangementer sammen med 0.klasse. Disse forgår primært på Glamsbjerg skolen, og selvfølgelig er personalet fra Uglebo med jeres børn deroppe. Det er udfordrende, nyt og spændende for dit barn. Personalet fra Ugleob og o.klasse skiftes til at stå for arrangementerne, og for, hvad der skal forgå af aktiviteter på dagen. 

Som et led i forberedelserne til at sige Farvel til Uglebo, overnatter de ældste børn en nat i Ugleob sammen med "deres" primærvoksne. Uha, det ser de altid meget frem til, og det er en stor oplevelse for dem at lege, sove og være i Uglebo, når "de små" ikke er der. Det er en kæmpe succes, børnene ser frem til og taler om, fra de starter på Springbrættet. (Det hedder den afdeling de ældste børn får på).

Endnu en tradition i Uglebo er: Børnene på Springbrættet serverer frokost for deres kammerater. Det er en kæmpe succes. Her er forskelligt mad, som Springbrætbørnene selv har valgt og medbragt og de er værter for den frokost og serverer med stolthed mad for deres yngre kammerater.