Børnehaven Uglebo

Overgang fra dagplejen/vuggestue

De fleste børn vi modtager, kommer fra den kommunale Dagpleje, og de omkringliggende private vuggestuer.

Går dit barn i Dagpleje i Glamsbjerg eller Gummerup, kender det sikkert Uglebo inden det starter her. Dagplejen  besøger Uglebo minimum en gang om måneden - og indimellem oftere, når tiden nærmer sig at et barn skal starte her. Kommer dit barn fra en anden kommunal dagpleje udarbejdes der også "Overgangspapirer" som beskrevet herunder. Kommer dit barn fra en privat Dagpasser eller vuggestue ligger ansvaret for et godt samarbejde, hos den afleverede vuggestue eller dagpasser. 

Går dit barn i kommunalt Dagpleje eller vuggestue, vil du opleve et tæt samarbejde mellem det sted barnet kommer fra og os i Uglebo. Både Du som forældre, Dagplejen og/eller Børnehave udarbejder papirer om dit barn, som sendes til os, inden barnet starter, så vi kender barnets styrker, vaner og ressourcer. 

Hvis barnet har særlige udfordringer, holder vi møde med Jer forældre og Dagpleje/Vuggestue, inden barnet starter. 

Vi opfordrer altid private vuggestuer og dagpassere til et tilsvarende tæt samarbejde om start i Uglebo. 

 

At starte i Uglebo, sker altid i tæt samarbejde og kontakt med personalet.

Vi håber at du og dit barn kommer forbi og besøger os inden starten i Uglebo - eller i giver jer god tid til at "køre" barnet ind i børnehave. At i giver jer god tid, betyder her, at barnet i den første uge, starter med at have nogle korte dage, gerne  kun af 1-3 timers varighed.

Hvis det ikke er muligt, har vi viden om og erfaring med, hvordan I som forældre og vi som personale, hjælper DIG og DIT barn til en tryg børnehavestart. 

Kom endelig og tal med os, og udnyt den faglige viden og de erfaringer vi har. Vi samarbejder om det, som er bedst for netop DIT barn.