Børnehaven Uglebo

Springbrættet.

Vores 5-6 årige børn er bevidste om de er Uglebos ældste børnegruppe.

En masser forskellige materialer til kreativ udfoldelse er altid tilgængeligt, og må anvendes efter lyst og fantasi....og indimellem fortæller de voksne hvad man nu skal frembringe.

De ældste "fører an" i at lære de yngste om spilleregler, normer, vores kultur og gode venskaber i Uglebo.
De har et veludviklet sprog og bruger det flittigt, og de er nysgerrige på at lære endnu mere om hinanden og livet.
Vi samarbejder tæt med Glamsbjergskolen om børnenes overgange hertil - i tæt samarbejde med jer forældre.

Vi snakker, diskuterer, lærer nye ord, sammenhænge, kreativitet og oparbejder en stor forestillingsevne.

Vi kan en masse selv, vi dækker bord selv, vi tømmer opvaskemaskinen, vi øver os i at vente på tur, vi bidrager, og vi snakker meget om, hvordan det er vi lærer. Vi bliver bevidste om egne læringsformer og udfordringer. 

Vi øver og vi øver, og vi er ved at lære, at man både kan bestemme en masse selv, og der er "skal" opgaver; dvs. opgaver som de voksne bestemmer man skal deltage i.

Vi lærer en masse nye regellege, vi får lov til mange " store" ting, ex. selv at være inde efter frokost, at være på værkstedet selv, at lege på udvalgte steder, når bare vi overholder de aftaler vi laver.

Vi udvikler vores sprog, kreativitet og at alle har noget vigtigt at bidrage med til fællesskabet - og at alle deres kammerater, har noget betydningsfuldt at bidrage med., har noget betydningsfuldt at bidrage med. Vi opdager forskelligheder og mangfoldighed, og opdager vi alle har lige værdi for fællesskabet.

 

At udvikle sin kreativitet og fordybelsesevne samt venskaber og det at bidrage til fællesskabet, har stor opmærksomhed, når man går på Springbrættet.

 Regellege, lange fordybelsesperioder o og samarbejdsvillighed blomstrer. Børnene overnatter i Uglebo en fredag-lørdag, inden de starter i skole, det er en super dejlig tradition, som børnene glæder sig til og snakker om, lige fra de starter på Springbrættet.